Anmeldelse af rotter

Du kan anmelde rotter på nedenstående tlf.nr. eller mail:

Esbjerg Forsyning A/S
Ravnevej 10
6705 Esbjerg Ø
Tlf: 2724 1851

 

Email: rotter@remove-this.esbjergforsyning.dk



Rotter er et alvorligt skadedyr, der årligt ødelægger for millioner af kroner.


Rotten fører desuden en masse forskellige sygdomme med sig, hvoraf nogle kan være livstruende.
 
Konstaterer du rotter på din ejendom eller på offentlige arealer skal du derfor straks henvende dig til kommunen. Det er kommunens ansvar at bekæmpe dem hurtigt og effektivt. Vær opmærksom på, at rotter kan færdes i en omkreds af 2 til 3 km. Fra deres tilholdssted.

Udgifterne til bekæmpelsen er betalt over ejendomsskatten, hvad enten det drejer sig om private, virksomheder eller offentlige institutioner m.m. så der vil ikke blive opkrævet yderligere vedr. bekæmpelse.
Udgiften til udbedring af de skader som rotterne forvolder på en ejendom, samt udgiften i forbindelse med skader på ejendommens kloakanlæg, skal afholdes af ejeren.
For den enkelte boligejer kan det beløbe sig til mange penge, hvis der ikke bliver sat ind over for rotterne i tide.

Alle ejendomme i landzone får besøg 2 gange årligt af kommunens rottebekæmper.

Bekæmpelse af rotter i byzone og sommerhusområder sker kun, hvis der sker anmeldelse til kommunen om det.