Ordbog

Vis alle ord 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å



Aggressiv kuldioxid

Kemisk formel CO2. Gasart, som er letopløselig i vand, og som forekommer naturligt i grundvandet, især i Vestjylland. Ikke tilladt i drikkevandet, da det har en tærende virkning på beton og jerninstallationer.




Almen vandforsyning

Vandforsyning som forsyner mindst 10 ejendomme.




Ammoniak

Kemisk formel: NH3. Gasart, som er letopløselig i vand. Anvendes til gødning i landbruget.




Ammonium

Kemisk formel: NH4+. Kvælstofforbindelse, som kan forekomme naturligt i grundvand. Ammonium fjernes fra vandet og omdannes til nitrat ved beluftning.




BAM

2,6-dichlorbenzamid. Et nedbrydningsprodukt af pesticidet dichlorbenil, som har været forhandlet under navnene Prefix og Casaron. Disse er nu forbudt.




Beluftning

Tvangsmæssig tilførsel af luft til vandet, således at vandet iltes og uønskede gasser udluftes.




Benchmarking

Systematisk sammenligning med konkurrenter etc. for at opnå produktionsmæssige og resultatmæssige forbedringer el. etablering af sammenligningsgrundlag, også for etablering af bedste praksis.




Beredskabsplan

Plan for, hvilke personer og hvilket materiel, der altid kan sættes ind med meget kort varsel og formindske følgerne af en given ulykke.




Bæredygtig indvinding

Der indvindes ikke mere grundvand end der dannes, således at grundvandsstanden ikke sænkes.




DANVA

Dansk Vand- og Spildevandsforening. En landsdækkende forening for ejere af og interesserede i fælles drikkevands- og spildevandsanlæg. Foreningen varetager medlemmernes interesser med henblik på at fremme en stabil og effektiv vand- og kloakforsyning på et højt kvalitetsniveau og på et for miljøet bæredygtigt grundlag. Hjemmeside: www.danva.dk




Dyrkningsaftaler

Frivillige aftaler om f.eks. pesticidfri drift som indgås med landbrug i vandværkets indvindingsopland. Aftalerne bruges i grundvandsdannende oplande for at sikre en effektiv beskyttelse af grundvandet overfor konsekvenserne af landbrugsdrift.




Enkeltindvindingsanlæg

Anlæg, der forsyner færre end 10 husstande. De fleste anlæg forsyner kun én ejendom.




Forsyningsgrad

Den andel af forbrugerne i forsyningsområdet, der er tilsluttet almen vandforsyning.




Forsyningsledning

Forsyningsledningerne sørger for distributionen på gadeniveau.




Forsyningsområde

Det område et vandværk forsyner/kan forsyne.




Forsyningsstruktur

De vandværker med tilhørende ledningsnet, der varetager eller fremover udbygges til at varetage forsyningen i et område. En forsyningsstruktur kan også omfatte områder, hvor forsyningen vil ske fra enkeltindvindingsanlæg.




Fremtidigt forsyningsområde

Det område et vandværk efter vandforsyningsplanen skal kunne forsyne, når forsyningen er fuldt udbygget.




GEUS

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. En forsknings- og rådgivningsinstitution i Miljøministeriet. Hjemmeside: www.geus.dk




Grundvand

Vand fra nedbør, der er sivet gennem de øvre jordlag og derefter befinder sig i et grundvandsmagasin.




Grundvandsdannende område

Område hvor jordlagenes karakter og grundvandets trykforhold gør det muligt for regnvand at sive ned gennem jorden og blive til grundvand.