Ofte stillede spørgsmål
- A
-
Aflejringer: Hvorfor får jeg blågrønne aflejringer?
-
I kobberinstallationer vil der kunne opløses kobber i vandet. Det kan sætte sig som blågrønne aflejringer i elkedler, toiletter, håndvaske og lignende. Indholdet af kobber vil være størst, når vandet har stået stille i rørene.
Skyl derfor altid vandhanen igennem, så vandet er koldt inden du drikker det.
- G
-
Grundvand: Er det rigtigt, at det danske grundvand indeholder pesticider?
-
Flere steder i landet er der fundet grundvand med pesticider. Konsekvensen har oftest været, at boringerne, hvorfra dette grundvand har været hentet, er blevet taget ud af produktion/lukket.
I Esbjerg Kommune har man politisk bestemt, at vandforsyningen skal hvile på rent grundvand, så derfor har Esbjerg Forsyning været nødt til at finde rent grundvand langt udenfor byområderne, og endda i andre kommuner.
- H
-
Hårdhed: Hvor hårdt er mit vand?
-
Esbjerg Forsynings <dfn class="tx-contagged-definition">forsyningsområde </dfn>er vandet blødt til middelhårdt.
- I Bramming er hårdheden ca. 8 odH
- I Esbjerg er hårdheden ca. 8 odH
- I Ribe er hårdheden 8 – 10 odh
- K
-
Kemikalier: Tilsættes der kemikalier til vandet?
-
Der tilsættes ikke kemikalier til vandet. Grundvandet behandles ved simpel iltning og filtrering. På nogle vandværker tilsættes der lidt kalk for at justere pH. Se mere her.
- L
-
Lugt: Hvorfor lugter vandet af ”rådne æg”?
-
Lugten af ”rådne æg” (svovlbrinte) kommer normalt fra det varme vand. Lugten opstår enten pga. manglende vedligeholdelse af varmtvandsanlægget eller et overdimensioneret anlæg.
- M
-
Misfarvning: Hvad gør jeg, hvis vasketøjet er blevet rustfarvet?
-
Hvis vaskemaskinen uheldigvis har brugt det brune vand, kan tøjet blive brunligt og grumset. Dette afhjælpes således:
- Det misfarvede tøj lægges i blød i vand, tilsat 1 dl citronsyre pr. 10 l.
- Efter ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl soda til 10 l vand.
- Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask.
Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal.
-
Misfarvning: Hvorfor bliver vandet hvidt?
-
Hvis vandet ved tapning er hvidt, skyldes det normalt luft i vandet. Luft i vandet er et forbigående fænomen, der er uskadeligt. Prøv at fylde et glas med det hvide vand. Hvis det er luft, vil vandet blive klart nedefra og op, idet luften bruser af.
-
Misfarvning: Hvorfor bliver vandet rødbrunt?
-
Hvis det kolde vand bliver misfarvet eller rødbrunt, kan det skyldes reparationsarbejder på vandledningen. Det er forbigående og er ikke sundhedsskadeligt. Misfarvningen skyldes medrivning af aflejringer i ledningssystemet.
For at få rent vand igen, skal du åbne for hanen og lade vandet løbe, indtil det er klart igen. Hvis vandet ikke er klart efter 15-20 minutter kontaktes Esbjerg Vandforsyning her.
- V
-
Vandkvalitet: Er det bedre at drikke vand fra flasker end vand fra vandhanen?
-
Vandet fra vandhanen er underlagt løbende kontrol, så man altid kan være sikker på, at drikkevandet lever op til de høje kvalitetskrav, vi stiller i Danmark. Det kan derfor anbefales at drikke vandet fra vandhanen. I mineralvand/kildevand kan det samlede saltindhold ligge langt over de krav, der stilles til drikkevand. Kort sagt er mineralvand vand af en anden kvalitet og til en langt højere pris end drikkevand fra hanen.
-
Varmt vand: Hvorfor er vandet i koldtvandshanen varmt?
-
Hvis vandet i koldtvandshanen er varmt, skyldes det oftest, at afstanden mellem varmtvands- og koldtvandsrørene i huset er for lille. Derved opvarmer varmtvandsrørene koldtvandsrørene.
