Misfarvning af vand

Årsag

I forbindelse med brud eller reparationer på ledningsnettet samt ved eftersyn af brandhaner, kan der løsrives nogle urenheder, der gør vandet uklart og brunt. Der er tale om jern- og manganpartikler fra aflejringer i ledningsnettet.

Vandet er ikke sundhedsskadeligt, men der kan forekomme afsmag og det anbefales derfor ikke at drikke vandet. Der kan endvidere ske tilstopning af filtre og i svære tilfælde brusehoveder.


Afhjælpning

Problemet afhjælpes ved at lade vandet løbe i 5 - 15 minutter. Hvis dette ikke hjælper, eller problemet gentager sig i mere end 1 døgn, kontaktes Esbjerg Forsyning.

Hvis vaskemaskinen uheldigvis har brugt det brune vand, kan tøjet blive brunligt og grumset. Dette afhjælpes således:

  • Det misfarvede tøj lægges i blød i vand, tilsat 1 dl citronsyre pr. 10 l.
  • Efter ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl soda til 10 l vand.
  • Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask.


Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal.

Det er vigtigt, at det brunfarvede tøj ikke tørres før behandlingen.